Virksomhedsbeskrivelse
Hos Addere Revision er vi stolte af at være mere end et revisionskontor.
Kernen i vores forretning er tryghed, sikkerhed og stabilitet, og med 35 medarbejdere tæller vi mere end 1.500 mindre- og mellemstore virksomheder som kunder.
Med en konstruktiv tilgang i vores arbejde og grundig opfølgning hjælper vi vores kunder med både traditionelle revisionsydelser som revision og skatterådgivning, men også med rådgivning og sparring omkring det at drive og udvikle en succesfuld forretning.
Herudover kan vi ligeledes tilbyde assistance inden for bogføringsydelser, hvor vores erhvervsserviceafdeling altid står klar til at hjælpe med bl.a. moms, løn og bogføring.
Vi er lokalt forankret i Køge med kontor i ”Den Hvide By”, hvorfra vi står klar til at mødes vores kunder i øjenhøjde - det er sådan vi skaber det bedste samarbejde.