Mindre virksomheder, som blandt andet enkeltmandsvirksomheder og I/S selskaber, kan godt udarbejde og indsende et årsregnskab, men er ikke forpligtigede til det. Men det er alle andre større virksomheder til gengæld. Disse krav er forskellige for hver virksomhed afhængigt af hvilken regnskabsklasse de ligger i.
Årsregnskabets interne og eksterne funktion
En fordel ved at aflevere årsregnskab er, at man får en resultatopgørelse samt en status over virksomhedens økonomi.
Årsregnskabets interne funktion, er at man ud fra indholdet af årsregnskabet kan uddrage informationer, som man kan bruge til at justere dele af virksomhedens led. For eksempel gøres det tydeligt, om virksomhedens vareforbrug er for stort, hvor man med fordel kan udskifte én eller flere produkter eller leverandører.
Virksomhedens økonomiske status gøres tydeligt ved årsregnskabet, og kan eventuelle finansielle problematikker, såsom for høje renteudgifter. Disse problemer kan ofte afværges ved at udregne nøgletal, såsom omsætningshastighed, soliditetsgrad eller afkastningsgrad. Med disse informationer kan man konkludere, om virksomheden er i stand til at modstå økonomiske tab, eller om udgifterne er større end omsætningen.
Årsregnskabet eksterne funktion er at man udadtil kan vise virksomhedens status og økonomiske situation. Dette kan være en interesse for eventuelle aktionærer/investorer, leverandører og banken. Det er derfor utroligt vigtigt, at årsrapporten giver et retvisende billede af hvordan det går i virksomheden, da de ud fra årsrapporten vurderer virksomhedens økonomiske status og sundhedstilstand.
Hvis man kan fremvise et positivt og professionelt årsregnskab, kan man som ofte se en større interesse fra aktionærer/investorer, leverandører og banker.
Hvad indeholder et årsregnskab?
Når du skal i gang med dit årsregnskab, er det en god idé at have overblik over årsregnskabets 3 elementer:
- 1. En balance (virksomhedens aktiver og passiver)
- 2. En resultatopgørelse (virksomhedens indtægter og udgifter)
- 3. Eventuelle noter eller øvrige oplysninger (regnskabspraksis og ledelsespåtegning om virksomhedens aktiviteter i det forløbne år, samt forventninger til aktiviteter det kommende år.)
Disse 3 elementer indeholder blandt andet:
- Alle bankudskrifter
- Årsopgørelser fra banken
- Alle bilag fra det forløbne år
- Kassebeholdning
- Alle kasserapporter
- Lønsumsblanket
- Udbytteblanketter
- Selvangivelse / udvidet selvangivelse inklusiv bilag
- Selskabsangivelse
- Skatteregnskab
- Samlet fil med årsrapport og skatteregnskab til Erhvervsstyrelsen
Regnskabsperiode
Årsregnskabet løber altid over en periode, som oftest følger kalenderåret, dvs. fra d. 1. januar til d. 31. december. Nogle virksomheder fører et forskudt regnskabsår, dvs. fra 1. juli til d. 30. juni.
Kært barn har mange navne, og uanset periode kaldes det et regnskabsår, årsregnskab eller helårsregnskab. Men uanset hvad man kalder årsregnskabet, skal det gøres tydeligt over for SKAT, hvordan du har udregnet virksomhedens overskud. Og hvis du er en mindre virksomhed, såsom en enkeltmandsvirksomhed eller et I/S selskab, skal du betale indkomstskat af dit overskud.
Årsregnskabsloven
For at sikre sig, at tingene bliver gjort korrekt, er der blev udstedt nogle regler for udarbejdelse og indberetning af årsregnskabet – dette er kaldet årsregnskabsloven. Årsregnskabsloven stiller forskellige krav til ting, såsom krav til hvad et årsregnskab skal indeholde og hvordan den udarbejdes. Kravene til årsregnskabet afhænger af virksomhedens størrelse, og inddeler dem i regnskabsklasse A-D.
Regnskabsklasserne går fra A-D, hvor A er de mindste virksomheder, som for eksempel enkeltmandsvirksomheder og I/S selskaber, og D er de helt store børsnoterede selskaber og aktieselskaber.
Hvis du vil læse hele Årsregnskabsloven, findes den udvidede version på Retsinformation hjemmeside.
Hjælp til årsregnskab
Årsregnskabet kan for nogen være en simpel del af virksomhedens administrative opgaver – for andre kan den virke uoverskuelig.
Og for de sidstnævnte, kan det være rart med noget assistance fra en revisor. Revisoren kan hjælpe dig med at få årsregnskabet udarbejdet og indberettet korrekt, og i overensstemmelse med Årsregnskabsloven, for at undgå eventuelle bøder.
Hvis man vælger at overdrage årsregnskabet til en revisor, er der også en fordel i forhold til den tid man sparer, hvis man selv skulle lave al papirarbejdet. Den tid ville man i stedet kunne bruge i virksomhedens interesse, såsom drift og udvikling.
Hvordan indberetter man årsregnskab?
Er du nået dertil hvor årsregnskabet skal indberettes – skal man have gjort det op, om man selv indberetter, eller om man vil have hjælp udefra.
Årsregnskabet er den del af årsrapporten, og skal derfor indberettes samtidigt. Men inden årsregnskabet bliver indberettet, skal det revideres og påtegnes af revisor. Derefter skal det godkendes af virksomhedens ledelse på en generalforsamling, for at man til slut kan indberette årsregnskabet til Erhvervsstyrelsen.
Vær opmærksom på, at personen der indberetter årsregnskabet, står til ansvar for at årsregnskabet er korrekt udarbejdet og indberettet – samt har ansvaret for at sikre og gemme den originale version af årsregnskabet inklusiv alle relevante underskrifter.
Dokumenter der ikke skal indberettes til Erhvervsstyrelsen, men er vigtigt at sikre og gemme, er alle originale underskrevne referater fra generalforsamlingerne.
Den eneste grund til at generalforsamlingens referater ville skulle indberettes, ville være hvis der er sket ændringer i vedtægter, ledelse, kapitalforhold eller lignende. Uanset om referatet skal indberettes eller ej, så skal det underskrives af dirigenten.
De originale dokumenter bruges til at dokumentere at årsregnskabet faktisk er godkendt af alle relevante parter ved generalforsamlingen.
Årsregnskabet kan kun godkendes hvis halvdelen eller mere godkender den ved en ordinær generalforsamling, hvor den skal underskrives af:
- Virksomhedens ledelse, dvs. direktion og bestyrelse
- Dirigenten for den ordinære generalforsamling
- Revisor, hvis virksomheden er underlagt revisionspligt
Hvis det er en mindre virksomhed i regnskabsklasse A, såsom enkeltmandsvirksomheder og I/S selskaber, er man ikke underlagt revisionspligt.
Det vil sige, at man ikke behøver at bruge en revisor, når årsregnskabet skal udarbejdes, godkendes og indberettes. Derudover behøver den heller ikke at blive godkendt på generalforsamling.
Men til gengæld hæfter virksomhedens ejer/ejere personligt, og er alene ansvarlige for at årsregnskabet er korrekt udarbejdet og indberettet. Det er også deres ansvar, at sikre og gemme den originale version af årsregnskabet med egen underskrift.
