Fordelen ved at revisionsfirma

Mange virksomhedsejere har ikke altid tid til at lave regnskabet selv, eller er ikke helt sikker på, hvordan man gør det rigtigt. Flere kender heller ikke tidsfristerne for indberetning – eller så kommer de med den dårlige undskyldning, at de har ”glemt” den, vel og mærke når tidsfristen er overskredet.

Men hvad sker der, hvis man laver regnskabet forkert, eller ”glemmer” tidsfristen?
Hvis man ”glemmer” at indberette, vil man modtage en besked på
Virksomhedens ejer/ejere vil modtage bøder – og hvis de ikke betales, bliver virksomheden tvangsopløst.
De sørger for at virksomhedens regnskab bliver udarbejdet, godkendt og indberettet korrekt.

Hvilke ydelser tilbyder et revisionsfirma?

Revisionsfirmaer kan bruges til mange til, f.eks.:

• Etablering af nyt firma
• Virksomhedsvurdering (vedrørende spaltning, fusion, salg, køb, finansiering eller børsnotering)
• Regnskab
• Bogføring og administration
• Budgetlægning
• Økonomistyring
• Ledelsesrådgivning
• Skatterådgivning

Revionsfirma eller selvstændig revisor

Forskellen mellem et revisionsfirma og en selvstændig revisor er, at et revisionsfirma er en samling af flere revisorer, hvor en revisor kun er en enkelt revisor.
 Den enkelte revisor kan enten være selvstændig, eller være tilknyttet til et revisionsfirma.

Der er både fordele og ulemper ved at vælge en leverandør frem for en anden. En af fordelene ved en selvstændig revisor er, at der kun er en enkelt person, der sidder med virksomhedens regnskab.
Ulempen er så, at der ingen der kan tage direkte over i tilfælde af sygdom eller lignende. Det er til gengæld fordelen ved at anvende et revisionsfirma.

Hos et større reivionshus har man ofte én kontaktperson, men et sikkerhedsnet idet, der er flere revisorer der bliver sat ind i regnskabet i tilfælde af sygdom eller lignende.

Dertil skal man også være opmærksom på, at der er forskel på både revisorer ansat i revisionsfirmaer. For alle kan kalde sig for revisor, da titlen ”revisor” ikke er beskyttet. Denne titel må endelig ikke blive forvekslet med de godkendte titler.

I Danmark har vi 2 autorisationsordninger til revisorerhvervet. Den overordnede titel er de ”godkendte revisorer”, og er en samlet betegnelse for de 2 autorisationsordninger: de autoriserede/registrerede revisorer og de statsautoriserede revisorer.

Alle med grunduddannelsen som revisor kan i bund og grund kalde sig revisor. Det er også dem der kendes som autoriserede/registrerede revisorer. Denne type revisorer kan ikke stilles til ansvar, hvis der bliver lavet fejl.

Den sikkerhed er man til gengæld sikret hos de statsautoriserede revisorer. De statsautoriserede revisorer har tilmed også en længere uddannelse, og mere praktisk erfaring.

Hvilket revisionsfirma passer til mig?

Når du skal til at finde en leverandør, er det værd at undersøge om de har erfaring inde for din branche. Der findes direkte brancheorienterede revisionsfirmaer, som har speciale i at føre revision for netop din type virksomhed.
Men hvordan finder man en kandidat, der passer til ens virksomhed? Oftest skaffer man en revisor gennem ens netværk – eksempelvis har én eller flere personer i ens netværk den samme revisor, eller anbefaler en bestemt revisor, eventuelt fra en bestemt virksomhed.

Og der er der slet ikke noget galt i at finde en revisor til ens virksomhed gennem ens netværk. Men det er ikke altid, at ens netværk ikke kender nogen.
Flere virksomhedsejere føler sig mere sikker, hvis de vælger at ansætte en leverandør, der har arbejdet med deres type virksomhed – og som er kommet derfra med et godt resultat.

Hvis man er helt på herrens mark, hvor ingen i ens netværk hverken kender en revisor, så må man selv gå til fadet, og undersøge den enkelte leverandørs hjemmeside.
En god idé før man beslutter sig for at ansætte et revisionsfirma, ville være at arrangere et møde med en eller flere revisorer fra forskellige revisionsfirmaer, for at få en fornemmelse af hvad de kan gøre for jeres virksomhed.

Har jeg revisionspligt?

Revisionspligt er et krav til et firma at regnskabet skal godkendes og underskrives af en revisor, før det kan indberettes. Hvis det ikke er gennemgået af en revisor, er regnskabet ikke gyldigt, hvilket man i første omgang vil få en reprimande af Erhvervsstyrelsen for.

En af konsekvenserne ved ikke at få godkendt regnskab, når virksomheden har revisionspligt, er det samme som, hvis man ikke har indberettet – bøder og evt. tvangsopløsning, som kan være både svær og dyr at stoppe.

Er du i tvivl om din virksomhed er underlagt revisionspligt? Så kan du starte med at undersøge hvilken regnskabsklasse virksomheden ligger i.

Den regnskabsklasse virksomheden ligger i stiller specifikke krav til virksomhedens administrative opgaver, afhængigt af virksomhedens størrelse.

Regnskabsklasserne går fra A-D, hvor A er de mindste virksomheder, som for eksempel enkeltmandsvirksomheder og I/S selskaber – og D er de helt store børsnoterede selskaber og aktieselskaber.

Det er kun enkelte virksomheder, der ikke er underlagt revisionspligt. Disse virksomheder ligger i regnskabsklasse A, og er blandt andet enkeltmandsvirker og I/S selskaber. Virksomheder i de resterende regnskabsklasser er underlagt revisionspligt.

Der er dog enkelte undtagelser for revisionspligt ved virksomheder, der ligger i regnskabsklasse B og C. Hvis en virksomhed i regnskabsklasse B eller C, skal virksomheden 2 regnskabsår i træk have opfyldt mindst 2 af følgende punkter:

• Balancesummen på balancedagen været under 4 millioner kroner
• Virksomheden har haft en nettoomsætning på under 8 millioner kroner
• Virksomhedens har haft mindre end 12 heltidsansatte medarbejdere (i gennemsnit)

Vær opmærksom på at der også er forskel på henholdsvis revisorer og revisionsfirmaer i forbindelse med kravene fra regnskabsklasserne.

Alle virksomheder i regnskabsklasse B og C, såsom aktieselskaber og anpartsselskaber, skal være tilknyttet en autoriseret revisor eller revisionsfirma. Til forskel fra disse, skal alle virksomheder i regnskabsklasse D skal have tilknyttet en statsautoriseret revisor.